 |
| Den udsigt vi vågnede op til om morgenen. |
 |
Sanne glæder sig rigtig meget til at
se Chicago. |
Efter at vi havde fået sovet en del af vores søvnmangel væk tog vi ud for at spise morgenmad. Vi fik en 'rigtig' amerikansk morgenmad med hhv. amerikanske pandekager og french toast, og det var rigtig lækkert! Derefter tog vi på shopping - vi var i alle de lækre butikker der lå i downtown området omkring hotellet. Vi fik købt en del forskelligt, Sanne fik købt en læderjakke og nogle bukser og jeg fik nogle ting i Apple butikken (no hate her, Jesper!). Vi var i Millenium Park for at se en berømt bønne (The Bean), og bagefter forsøgte at komme op i Sears Tower (som så nu hedder Willis Tower), men der var halvanden times ventetid, så vi smuttede ned for at få amerikanske telefonnumre. (Sanne: 312-622-6186, Maria: 312-623-4959, Janet: 312-622-5797, og landekoden er +1).
 |
| Ude til lækker morgenmad. |
 |
| Ready to rumble! |
 |
| BØH! |
 |
| Dobbelt bøh! |
 |
| Os i genspejling i 'bønnen'. |
 |
| Brad og Megan |
Om eftermiddagen var vi blevet tilbudt gratis manicure og pedicure af en Megan's far kender, og det siger man jo ikke nej til. Så vi tog hen på salonen, hvor vi rigtig hyggede med hvidvin og god stemning. Tæt på aftensmadstid ankom dem Janet skal bo ved, Ben og Amanda, og dem jeg skal bo ved, Jeff og Terrean. Sammen tog vi alle på steakhouse og fik de lækreste bøffer i vores liv - der kan Jensen's Bøfhus sgu ikke følge med! Vi var total smadret efter en lang og indtryks-rig dag, så efter vi havde spist skulle vi bare hjem på hovedet i seng. Vi sov som små himmelske børn (i vores Heavenly Beds).
 |
| Og ja, vi kan liiiige holde til det. |
Lørdag morgen tog vi på pancake house, som også var rigtig lækkert! Det var det første sted hvor portionerne vi fik var 'normale' i størrelsen, og hvor der rent faktisk var en mulighed for at spise det op. Vi ville prøve lykken igen og tog til Willis Tower, og denne gang var der gevinst. Efter en smule ventetid blev det vores tur til at køre de 103 (ud af 110) etager op. Udsigten var helt uden lige, og sigtbarheden var perfekt til at se ud over hele Chicago. Der var for nogle år siden sat nogle glasbokse på bygningen som man kunne gå derud og føle at man stod midt i luften. Vi var alle meget bange for at gå derud, men når vi nu havde taget den kvalmende tur derop, så måtte vi jo ligesom gøre det. Vi så også et ungt par som blev gift i en af de fire glasbokse, og bruden var bare mega smuk! Så tog vi på en rigtig lækker restaurant, hvor vi dog ventede en time før vi kunne få bord. Bagefter stod den på shopping igen, hvor vi fik revet et par jakker og en kjole til os, samt en masse blandet godter fra Victoria's Secret, hæhæ :) Bare for en forandrings skyld tog vi ud og spise igen til aftensmad, hvor menuen stod på verdensberømt Chicago-style pizza! I køen til restauranten mødte vi så, helt tilfældigt, brudeparret fra Willis Tower, sammen med deres familier. Pizzaerne var super lækre med flere kilo ost ovenpå, we like! Stedet var rigtig specielt, da der var skrevet beskeder og navne på vægge, stole, stolper, osv, hvilket gav stedet en rigtig hyggelig atmosfære. Til vores tøsebord bestilte vi en enkelt drink - se billedet, hæhæh :D Efter mad tog vi til toppen af John Hancock bygningen, som lå lige ved vores hotel, og fik drinks i baren på den øverste etage, med en smuk udsigt over Chicago by night.
 |
| Udsigten fra Willis Tower |
 |
| Brudeparret og hendes nice' kjole! |
 |
| Først er det sådan okay ... |
 |
| men så kom vi til at kigge ned! |
 |
| Vi lover, vi fik kun én! |
 |
| Udsigten fra John Hancock bygningen. |
Ved middagstid søndag tog Janet og jeg og vores familier til O'Hare lufthavn for at tage det otte-personers propelfly der afgår to gange om dagen til Burlington. Sanne kørte med Brad og Megan hjem i bil. Det var en meget spændende oplevelse, men så har vi også prøvet det. Sanne har også givet sig i kast med at køre bil med automat-gear, og det gik helt smertefrit, så vi er klar til at tage byen med storm!
 |
| Jeff foran vores lille dødsmaskine. |
Den første tid her i Burlington vil få et indlæg for sig selv når vi lige er faldet godt til. Den foreløbige plan er i hvert fald at tage en lille test på skolen her i morgen (tirsdag) og starte op enten onsdag eller fredag, det ved vi ikke lige helt endnu.
Håber at I alle derhjemme er beroliget af at vi er kommet godt og helskindet frem til 'Americas armpit' (som en punker i Chicago fortalte os). Vi savner selvfølgelig jer allesammen, og glæder os til at snakke med jer på Skype og lige se jeres velkendte ansigter igen.
Køsser og krammer' fra,
Sanne, Jeanette og Maria
Hej alle 3
ReplyDeleteFantastisk dejligt at se billeder af jer og læse om jeres allerede mange gode oplevelser:-)
Glæder mig til at høre mere og skype med jer:-)
Knus mor/helle
Dejlige billeder. I var modige i det glashus. Glæder mig til at høre om jeres 1 besøg på uni. knus mor Gitte
ReplyDeleteHejsa .. lyder til i hygger jer og vi behøver da vist ikke bekymre os om i får nok at spise ;-) der er meget at opleve i det store amerikaner land og med den fart i har på skal i nok nå en del af det ... sjov at kunne følge jer på denne side .. pas godt på jer selv.. Knus fra Sanne´s moster Helle
ReplyDeleteHej Sanne tak for i går knus mormor
ReplyDelete